Sponsorstøtte til Wavester II Atlant kryds 2021 – tak til Columbus Marine

Kalenderen siger første forårsdag i dag. Jeg tror på det. Solen skinner, det er 5 grader og der er bådmesse i Frederica. For mig er marts også skudt i gang med fornyet forårs optimisme ang. mit Atlant kryds 2021 projekt. I forgårs var jeg nemlig nede hos Columbus Marine, hvor ejer Henrik Nielsen stod klar med deres komplette udstyrs sponsorstøtte løsning til mig. En stor mængde top kvalitets Harken udstyr og sågar seks lækre Spinlock redningsveste med påsyet Wavester II logo, kunne jeg tage med hjem i kassebilen  – en fantastisk projektstøtte!

Til historien hører også, at jeg for godt tolv år siden, på lignende vis fik sponsorstøtte af Henrik og Columbus Marine. Dengang hed mit bådprojekt “Wavester – verdens eneste 100% handicap tilgængelige sejlbåd”. Jeg er naturligvis meget glad for, at jeg endnu en gang kan komme med et meget lille eget bidrag til køb af det helt rigtige bådgrej, og tage hjem med udstyr for en mindre formue.

Når det gør lidt økonomisk “ondt” på projektsponsorerne, håber jeg derfor, at tanken om de mange glade handicappede gæster ombord på Wavester I & II, opvejer noget af differensen. Det er i hvert fald fedt, at Columbus Marine træder til igen, og tror på at projektstøtten gør en forskel for os der har særlige behov, få midler og vil sejlads!

1. mats 2019

 

Lehmann Engineering v/Anders Lehmann – Engvej 19A st.th. – 2300 København S – Cvr-nr. 25519213 – Tlf: (+45)24631577 – E-mail: anders.lehmann@mail.tele.dk – www.wavester.dk